Dyrk svampe i kaffegrums 23. november 2016 – Udgivet i: Dyrkning af østershatte, General – Tags: city, lifestyle, photography
Dyrkning i kaffegrums en af de nemmeste måder til at dyrke i dit eget køkken, samtidig med at du bekæmper ressourcespild! Giv endelig en rengjort beholder som fx. en skyrspand nyt liv som østershatte-beholder.
Med østershatte mycelium kan du nemt dyrke dine egne svampe. Østershattene kan både dyrkes i kaffegrums, i halm og i løvtræ. Vi deler i denne guide ud af vores erfaringer, samt samler de bedste tips og tricks fra andre svampe-dyrkere, for at du kan få det optimale udbytte ud af din svampedyrkning.
Find mycelium til grå/brune østershatte her, og til gule østershatte her.
Sådan dyrker du østershatte i kaffegrums
Ingredienser:
- En ren plastspand med låg eller en plastikpose. Ca. 2,0 – 2,5 liter.
- Ca. 100 g østershatte mycelium. Skal opbevares på køl.
- Kaffegrums, frisk og afkølet.
- En ske til at røre blandingen sammen.
Tip! Vi har haft bedst resultater med at bruge grums fra filterkaffe, stempelkande eller lignede. Grums fra en espressomaskine kan være meget tørt.
Fremgangsmåde (med færdig mængde kaffegrums – nok til at fylde din beholder):
- Skær 2-4 runde huller på ca. 1,0 cm i diameter i beholderen, afhængig af beholderens størrelse. Desinficer beholderen og andre redskaber med kogende vand. Hvis du bruger en pose kan du skære 1-2 cm lange riller, og undlade desinficering.
- Sæt åndbar tape som sportstape eller malertape over hullerne.
- Bland kaffegrums og mycelium grundigt i beholderen. Posen/spanden skal være fyldt og indholdet skal være presset godt sammen. Sæt låg på spanden eller luk posen tæt i toppen.
- Efter 2-3 uger vil myceliet have gennemløbet kaffegrumset, og efter yderligere 1-2 uger vil de første svampe begynde at gro.
- Når svampene gror ud, er det en god ide at sprøjte dem dagligt med en forstøver, da de ellers kan udtørre.
Fremgangsmåde (med løbende kaffegrums):
- Skær 2-4 runde huller på ca. 1,0 cm i diameter i beholderen, afhængig af beholderens størrelse. Desinficer beholderen og andre redskaber med kogende vand. Hvis du bruger en pose kan du skære 1-2 cm lange riller, og undlade desinficering.
- Sæt åndbar tape som sportstape eller malertape over hullerne.
- Bland første lag frisk og afkølet kaffegrums med mycelium – ca. en spsk mycelium til et halvfyldt kaffefilter. Smuldr evt. myceliet med fingerne, hvis det er vokset sammen. Husk, at du kun behøver ca. 100 gr. mycelium til 2 liter kaffegrums.
- Rør blandingen sammen med ske, og luk beholderen til.
- Afvent at myceliet gror/gennemløber, og blandingen bliver hvid og fnugget og tilføj da mere kaffegrums og mycelium. Rør ikke den nye blanding sammen med den gamle blanding, men læg det blot ovenpå, når du tilføjer nyt. Det skal nok blande sig løbende.
- Fortsæt processen til spanden eller posen er fyldt.
- Sæt låget på spanden eller luk posen tæt i toppen, og fjern evt. tapen fra hullerne så svampene let kan komme ud
- Efter 1-2 uger vil svampene begynde at gro.
Svampenes liv:
Svampene kommer i “bræk”. Hvor mange bræk du får, afhænger af næringsindholdet i kaffegrumset og størrelsen af beholderen.
Luftfugtighed. Østershatte vil gerne have rimelig høj luftfugtighed. Der kan løbende sprøjtes vand omkring svampene med en forstøver, gerne dagligt. Det hjælper til at de ikke de ikke udtørrer. Hvis svampene begynder at blive tynde og ‘strækker’ sig, betyder det at de er tørre. Hvis muligt kan du sætte posen spanden i en større beholder, men en våd avis eller lignende i bunden.
Temperatur. Svampene gror bedst ved omkring 18 grader. De dør ikke ved højere eller lavere temperaturer, men går gerne i dvale.
Modenhed. Svampene er modne, og klar til at blive plukket, når de bliver lyse og ”skarpe” i kanterne. Når kanterne begynder at “bukke op af” betyder det også typisk at de er klar til at blive plukket.
Tålmodighed. Afhængigt af temperatur og luftfugtighed vil spanden/posen afgive svampe 1-3 gange. Den holder pause imellem hvert ”bræk”, så hav tålmodighed
Tip! Du kan ‘fodre’ blandingen efter surdejsprincippet – skær en del kulturen af, og fortsæt med at fodre den med kaffegrums i en ny beholder.
Vi elsker svampedyrkning, og vi nyder at følge med i jeres projekter derhjemme. Hvis du har lyst til at dele dine projekter, kan du melde dig ind facebook gruppen Fællesskab for Svampedyrkere.
57 kommentarer
Susanne februar 01, 2020 - 07:05
Skal der fortsat være låg på spanden når man vander dagligt?
Skyttegårdens Østershatte april 09, 2020 - 11:15 – Som spar på: Susanne
Hej Susanne.
Behold endelig låget på, men pas på du ikke vander så meget at substratet ikke kan suge alt vandet.
Beklager det meget sene svar.
Vh. Jan
Hanne Marie Lorenzen april 09, 2020 - 08:55
Hej
I skriver en spand på 2 – 2½ liter, men viser en Cheasy spand på 1 liter. Vil der være forskel på svampenes vækst i de to størrelser spande?
Skyttegårdens Østershatte april 09, 2020 - 11:12 – Som spar på: Hanne Marie Lorenzen
Hej Hanne.
Der vil ikke være forskel på svampenes vækst,
men mængden af svampe du kan forvente at høste er afhængig af substratmængden.
Vh. Jan
Markus april 24, 2020 - 06:37
Hej,
jeg skal prøve snart den første gang og glæder mig til det allerede. Men der står spanden/pose kan afgive 1-3 gang, så skal jeg stadigvæk vande det efter første høsten? Og også put ny kaffegrums i, eller bar let det stå som det var? Er der noget man kan gør for at øje chancen at får flere bræk? Og så stor der at man kan dele sin blanding, er der så efter første høsten / bræk, eller er det efter den har afgivet flere gang? Og efter man har delt blandingen og put den ny del i en ny beholder hvad så med den anden del?
Skyttegårdens Østershatte maj 02, 2020 - 14:28 – Som spar på: Markus
Hej Markus.
Du skal løbende fylde kaffegrums på indtil spanden er fyldt, vand kun efter behov mens spanden fyldes.
Når spanden er fyldt lukkes helt tæt i toppen.
Vh. Jan
Mathias april 24, 2020 - 10:56
Hej. Hvornår skal man fjerne tapen fra beholderen når man blander det hele fra starten ? Vh
Skyttegårdens Østershatte maj 02, 2020 - 14:24 – Som spar på: Mathias
Tapen fjernes efter ca. 2 uger.
Vh. Jan
Per Hertz april 25, 2020 - 10:48
En rengjort mælkekarton må være fin. Den er klassificeret som restaffald, så intet spild dér, og indersiden er coatet med en belægning, som jo er godkendt til fødevarer. Jeg har netop sat den første i gang med 40 g kejserhatmycelium med Vitawrap henover. Glæder mig til at se, om det dur.
Skyttegårdens Østershatte maj 02, 2020 - 14:16 – Som spar på: Per Hertz
Mælkekartoner er som du skriver meget fine til formålet.
Per Hertz maj 09, 2020 - 09:40 – Som spar på: Skyttegårdens Østershatte
Tilføjelse:
Da Vita Wrap er gennemsigtig, har jeg spændt et stykke alu-folie over Vita Wrappen for at holde lyset ude. Det er også en god idé at sætte mælkekartonenerne i en plastikbakke, ifald de skulle lække en smule.
Lotte september 06, 2020 - 21:59
Hvis man køber en stor pose mycelium kan man så gemme noget til senere brug eller skal alt bruges med det samme?
Skyttegårdens Østershatte september 07, 2020 - 10:12 – Som spar på: Lotte
Hej Lotte.
Man kan sagtens gemme noget af myceliet til senere brug, bare man sørger for renlighed når man åbner og lukker posen igen. Myceliet kan holde sig i månedsvis.
Vh. Jan
Nikolaj oktober 04, 2020 - 22:25
Hej
Der er flere kommentarer omkring vanding af svampene. Jeg kan dog ikke se det beskrevet nogen steder i beskrivelsen. Hvordan skal svampene vandes, og hvor ofte? Jeg mener jeg har hørt noget om at man skal tilfører et par spise skeer vand direkte ned på kaffegrumset i spanden. Det gøres ved at åbne låget og tilføre vandet. Er dette sandt?
Mvh,
Nikolaj.
Skyttegårdens Østershatte oktober 05, 2020 - 07:44 – Som spar på: Nikolaj
Hej Nikolaj.
I de fleste tilfælde behøver man ikke at vande.
Hvis man synes at kaffegrumset er ved at tørre, f. eks. hvis der er mange huller i spanden eller låget ikke har siddet tæt, kan man godt vande.
Det skader ikke at vande, bare at overskydende vand kan løbe fra. Det vil sige at man ikke skal vande mere end grumset kan suge.
VH. Jan
Louise oktober 06, 2020 - 14:58
Hej
Hvis man nu gerne vil lave en lidt større produktion af svampe, og dyrke dem i kaffegrums, kan man så opsamle og fryse kaffegrumset indtil man skal bruge det?
Derudover tænker jeg om man skal sikre særlige lysforhold eller om de godt kan stå mørk i hvertfald den første tid?
På forhånd tak
Hilsen Louise
Skyttegårdens Østershatte oktober 07, 2020 - 07:35 – Som spar på: Louise
Hej Louise.
Du kan godt samle kaffegrums og fryse det. Du skal dog stadig sørge for en varmebehandling lige inden podning.
De første 3-4 uger efter podning er der ikke brug for lys.
Vh. Jan
Rikke Christiansen oktober 06, 2020 - 21:18
Hej
Kan man bruge en gennemsigtig spand til at dyrke svampene i, eller hvordan er det med lys ?
Skyttegårdens Østershatte oktober 07, 2020 - 07:33 – Som spar på: Rikke Christiansen
Hej Rikke.
Hej Rikke.
En gennemsigtig spand er meget fin.
Så kan du også følge med i hvordan gennemløbningen forløber.
Vh. Jan
Marie Clausen oktober 09, 2020 - 17:37
Hej.
Kan Shiitake også dyrkes i kaffegrums ?
Hvis ja, er fremgangsmåden så blot som beskrevet for østershatte ?
På forhånd tak.
Vh Marie
Skyttegårdens Østershatte oktober 10, 2020 - 08:52 – Som spar på: Marie Clausen
Hej Marie.
Ja, shiitake kan også dyrkes i kaffegrums og du kan bruge fremgangsmåden som beskrevet for østershatte.
Du skal dog være ekstra omhyggelig med varmebehandling og renlighed, da den vokser langsommere en østershat, og derfor lettere kan blive overhalet af skimmelsvamp.
Vh. Jan
Andreas november 14, 2020 - 12:16
Kan man dyrke flere arter af svampe i samme spand
Eller vil de “bekæmpe” hinanden
Skyttegårdens Østershatte november 15, 2020 - 10:18 – Som spar på: Andreas
Hej Andreas.
Man kan godt med held dyrke flere arter i samme spand,
men det kan også nemt ske at den hurtigstvoksende indtager alt substratet.
Jeg anbefaler at du har dem i hver sin spand.
Vh. Jan
Anni november 16, 2020 - 14:44
Hvis man bruger ublegede kaffefiltre, kan man så ikke godt gemme både filter og grums? Det er jo nemmere og mere rent at håndtere ved blot at tippe det hele ned i beholderen til dyrkning…?
Skyttegårdens Østershatte november 18, 2020 - 09:00 – Som spar på: Anni
Hej Anni.
Der er ikke noget i vejen for at lade kaffefilteret gå med i beholderen.
Vh. Jan
Anna Sofie november 19, 2020 - 16:23
Hej! Jeg har for ca 1 måned siden købt 100g østershat-mycelium – jeg har dog kun fået brugt ca halvdelen indtil videre grundet, at jeg følger jeres fremgangsmåde med løbende kaffegrums. Posen med myceliet er i køleskabet ved 5 grader og det er blevet fuldstændig hvidt som om det vokser – burde det gøre det når det er på køl? Kan jeg stadig bruge det ? Bedste hilsen Anna Sofie
Skyttegårdens Østershatte november 19, 2020 - 16:32 – Som spar på: Anna Sofie
Hej Sofie.
Det er helt normalt at myceliet vokser langsomt videre, selv om det er på køl.
Du skal ikke være nervøs, du kan sagtens bruge det.
Vh. Jan
Luca Dan Henriksen november 24, 2020 - 09:08
Når man har dyrket sine svampe, er det så muligt at overføre det allerede producerende mycelium til ny og evt større beholder og derved lade det gro videre?
Skyttegårdens Østershatte november 24, 2020 - 09:41 – Som spar på: Luca Dan Henriksen
Ja…det er muligt.
Vh. Jan
Luca Dan Henriksen november 24, 2020 - 09:13
Derudover har i forsøgt jer med at blande kaffegrums og savsmuld (evt orkide jord)
Skyttegårdens Østershatte november 24, 2020 - 09:42 – Som spar på: Luca Dan Henriksen
Det har vi ikke prøvet, men det lyder som en god ide.
Skrivebordstomat december 14, 2020 - 14:18
Jeg er begyndt at eksperiemtere lidt med svampedyrkning i min lejlighed, men kunne godt tænkte mig at bruge sådan en lang cylinderformet pose ligesom I bruger til svampesækken. Nogen bud på, hvor man kan købe dem?
Skyttegårdens Østershatte december 14, 2020 - 14:24 – Som spar på: Skrivebordstomat
Vi får dem fremstillet på mål.
Du kan evt. købe nogle af os.
Vh. Jan
Taxia december 15, 2020 - 16:42
Hej! Jeg har lige købt mit første mycelium og jeg prøver at samle nok kaffegrums så jeg kan gå i gang. Vi drikker dog herhjem meget “mate té” også. (Det er en slags té fra sydamerika). Kan jeg bruge også den brugt té, måske blandet med kaffegrums?
Skyttegårdens Østershatte december 20, 2020 - 14:55 – Som spar på: Taxia
Det har jeg ikke prøvet, men synes at det er et forsøg værd.
Vh. Jan
Thomas december 16, 2020 - 14:43
Spændende.
I skriver at espressogrums er for tørt. Betyder det at det ikke egner sig- eller skal det bare ha mere vand?
Skyttegårdens Østershatte december 20, 2020 - 14:56 – Som spar på: Thomas
Det egner sig fint og skal bare vandes op hvis det er for tørt.
Vh. Jan
Christian Houmann december 25, 2020 - 21:40
Jeg synes, at det er svært at gennemskue processen mht. vanding, som I ikke skriver noget som helst om i jeres vejledning… Nu har vores stået 3-4 uger og når jeg løfter låget, er der en masse kondensvand, men når jeg føler ind gennem hullet virker det tørt. Overfladen af kaffegrumset er dækket af en nærmest hård “plade”.
Jeg har ikke vandet, da I ikke skriver man skal gøre det. -Der er ikke vokset noget ud gennem hullerne endnu…
Skyttegårdens Østershatte december 28, 2020 - 10:38 – Som spar på: Christian Houmann
Hej Christian.
Hvis du vil kende vandindholdet i dit substrat, kan du lave en tørstofprøve.
Forholdet mellem tørstof og vand skal være ca. 30/70.
Hvis du ikke har mulighed for dette, kan du istedet fylde din bøtte med vand og efter lidt tid, hælde alt overskydende vand fra.
Vh. Jan
Signe december 26, 2020 - 17:21
Hej – jeg vil høre om man kan bruge en pose af gammelt bomuldsstof i stedet for jute. Og mon ikke man i så fald bør lave nogle snit i stoffet ligesom man skal med plastikposer og spande?
Vil jeg kunne hænge posen udenfor, ligesom I foreslår at man gør med jutesækken?
Venligst Signe
Skyttegårdens Østershatte december 28, 2020 - 10:28 – Som spar på: Signe
Hej Signe.
Vores jutepose er kun til pynt. Man kan ikke undvære plastposen som er inde i juteposen.
Så hvis du vil anvende en bomuldspose skal du også have en plastpose inden i.
Vh. Jan
Philip marts 27, 2021 - 10:23
Hej
Der står at de giver 1-3 gange alt efter næringsindholdet i kaffegrumsen.
Vil det sige, at når næringen i kaffegrumset er opbrugt, kan jeg i princippet tage 100 gram af det nu brugte grums/Mycelium og starte i en ny bytte med ny næringsrig kaffegrums, eller er Myceliummet også opbrugt og bør udskiftes?
Skyttegårdens Østershatte april 01, 2021 - 12:57 – Som spar på: Philip
Hej Philip.
Du kan godt bruge dit kaffegrums som podemeteriale til en ny portion kaffegrums.
Der dog er risiko for at du får skimmelsvamp med i processen.
Vh. Jan
Julie april 07, 2021 - 11:18
Hej, to spørgsmål:
Hvorfor er det vigtigt at spanden er fyldt helt op? (Jeg har svært ved at producere så meget kaffe)
Kan jeg gemme kaffegrums i køleskabet, hvis jeg koger det op igen før brug?
Skyttegårdens Østershatte april 07, 2021 - 16:19 – Som spar på: Julie
Hej Julie.
Hvis spanden ikke fyldes helt op, kan det ske at frugtlegemer dannes i hulrummet under låget.
Du kan samle kaffegrums sammen og varmebehandle ved ca. 70 grader inden brug.
Vh. Jan
Lone april 11, 2021 - 12:35
Hej. Jeg gemmer kaffegrums til brug når jeg gøder mine planter og lader det normalt tørre helt inden jeg opbevarer det i en plastpose til fremtidig brug. Kan jeg bruge dette grums hvis jeg koger det op med lidt vand inden brug? Jeg bruger kun østershatte i min madlavning og det ville være dejligt at have dem “friske fra fad”
Annette Christensen april 14, 2021 - 08:59
Har læst de ting man bruger skal skoldes men hvis man bruger halm eller spåner så er det jo ikke muligt at skolde dette ??
Har et spørgsmål om myselium blandes i det man vil dyrke på ? Eller skal det puttes i små huller ?
Annette C
Ida maj 03, 2021 - 14:10
Kan man dyrke svampene i sit drivhus, hvis man sørger for at der ikke er direkte sollys på dem? Mvh
Anne Marie Hansen juni 11, 2021 - 13:41
Jeg forsøger for første gang at dyrke svampe! Har brugt jeres mycelium og fremgangsmåde med løbende kaffegrums. Beholderne er nu fyldt op og indholdet næsten helt hvidt. Men der er ikke antydning af svampe i beholdernes huller. Hvor længe skal man vente?
Skyttegårdens Østershatte juni 13, 2021 - 10:42 – Som spar på: Anne Marie Hansen
Hej Anne
Hvis din kaffegrums er helt gennemvokset med mycelium, skal svampene nok komme. Det er kun et spørgsmål om at vente.
Det er ikke til at sige noget præcist om hvornår det vil ske. Bare lad naturen styre det.
Vh. Jan
Katrine september 17, 2021 - 09:05
Hej!
Har fået en svampepose med østershatte og vil jo gerne sætte den i gang med det samme, men kan det betale sig at hænge den ud nu (i september)hvor temperaturen jo er en del under de ideelle 18 grader, eller kan jeg gemme posen til næste sommer, for at få et større udbytte?
Jeg har også mulighed for at hænge den i et skur, hvor der kommer en smule lys ind fra et lille vindue, men her bliver temperaturen nok ikke meget højere end udendørs..
Mvh Katrine
Anders december 28, 2021 - 20:49
Hejsa
Hvad sker der hvis man ikke har fået sat sin mycelium på køl de første 4-6dage efter modtagelsen af pakken? Og nu har de ligget på køl i yderligere 4-5dage. Kan de stadig bruges? Og hvis ja kan jeg så lægge dem på frys.
Mvh. Anders
Skyttegårdens Østershatte december 30, 2021 - 15:43 – Som spar på: Anders
Hej Anders
Det er helt klart bedst at mycelium opbevares i køleskabet. Men 4 -6 dage hvor det ikke har ligget på køl bør ikke være noget problem. Du skal ikke putte det i fryseren, det ligger fint i køleskabet til du skal bruge det.
Vh, Morten
Skyttegårdens Østershatte
Lene januar 15, 2022 - 19:41
Hej. Vi havde meget glæde af at dyrke østershatte i kaffegrums for 5-6 år siden. Noget af affaldet (kaffegrums og mycelium) må være smidt ud i vores bregnebed og tæt på vores gamle valnøddetræ.
Nu har det imidlertid groet lidt gedulgt under blade og mellem bregner i vores jord over nogle år og det er blevet for meget. Der er masser af mycelie, dog ingen svampe.
Har I erfaring eller viden om hvordan vi får bremset og aflivet myceliet.
Vh Lene
Skyttegårdens Østershatte januar 24, 2022 - 11:57 – Som spar på: Lene
Hej Lene
Hvis jeg havde østershatte i haven, ville jeg nyde det 🙂 Men jeg kan godt se problemet, hvis der ikke kommer svampe. Jeg gør normalt alt for at undgå at slå myceliet ihjel – men høj varme plejer at gøre det.
Vh, Morten
Helle Petersen februar 18, 2022 - 17:57
Hej.
Hvad er forskellen på gul, hvid ogsommer østershatte
Hilsen Helle
Skyttegårdens Østershatte februar 18, 2022 - 23:57 – Som spar på: Helle Petersen
Hej Helle
Gul østershat er dels gul i farven og dels lidt mindre og mere skrøbelig, end almindelig østershat. Sommer østerhatte er meget lyse og bliver nogle gange kaldt hvide østershatte. Du ser dem i naturen typisk om sommeren, hvor du oftest ser almindelig brun østershat om vinteren.
Vh, Morten