Om os

Om os

Her kan du læse lidt om skyttegårdens østershatte

Skyttegården – et familieforetagende

Det danske familieforetagende Skyttegårdens Østershatte har eksisteret som gartneri siden 1983, hvor ægteparret Jan og Neel Matthiesen startede produktionen. Gartneriet er specialiseret i dyrkningen af østershatte og kan findes i Borup på Midtsjælland.

Historien om Skyttegården starter tilbage i begyndelsen af 1980’erne: Jan og Neel begyndte at eksperimentere med at dyrke østershatte i deres eget hjem. Før ægteparret gik til opgaven med liv og sjæl, havde ingen i Danmark tidligere succesfuldt fået en reel produktion af østershatte igang.

De måtte derfor trække på viden fra andre europæiske svampefarmere i udviklingen af produktionsmetoder. Det medførte, at de maskiner der idag danner rammerne for østershatte produktionen hos Skyttegården, er opfundet og udviklet af familien selv. Efterhånden som deres viden og erfaring voksede og produktionen udviklede sig, flyttede de til større lokaler – samme lokaler der idag lægger hus til svampefarmen i Borup.

I 2021 overtog Morten Søgaard og Karina Øer Skyttegårdens Østershatte, som de drev frem til november 2022, hvor Michael Strøm Petersen købte virksomheden. Michael kaldes også Læsø (for det er der han er født). I dag bor han i Stubberup med Trine og deres 2 børn.

Svampeposen

I dag er produktionen af friske østershatte udvidet med et Gro-selv-kit. En svampepose, som er lavet på samme måde som de sækkes der bruges i produktionen – bare i mindre skala. Svampeposen er lavet til at passe perfekt ind i køkkenhaven, på altanen, i haven eller hvor man har lyst til at den skal stå.

På vores webshop kan du købe svampeposen, som også er alletiders gaveide. Og når der efter et års tid ikke gror flere svampe fra posen, så kan indholdet bruges som den optimale gødning i urtehaven eller altankassen.

Med Svampeposen kan du høste dine egne økologiske østershatte året rundt. Den kan placeres inde som ude, og den kræver ingen vanding. Østershattene gror bedst ved 18°C, men hvis temperaturen bliver for høj eller lav, vil den blot gå i dvale. Den kan også tåle frost, og vil blot vågne op igen, når temperaturen bliver lunere. Under optimale forhold vil svampeposen kunne være aktiv i op til 1 år og afgive ca. 3-5 bræk.

Bestil din helt egen svampepose her.

Svampeposen er ideel til både nybegyndere i svampedyrkning, og til mere garvede svampedyrkere. Da svampeposen er lavet af samme blanding, der bliver brugt til produktion på Skyttegården bliver de konstant testet og kvaliteten kan derfor garanteres.

Bæredygtig produktion

Siden Skyttegårdens Østershatte blev til, har gartneriet haft fokus på bæredygtighed og økologi, og har derfor aldrig selv brugt kunstgødning eller sprøjtemidler til deres produktion af østershatte. Det store fokus på at gøre produktionen fuldt økologisk gav pote i 2014, hvor Skyttegårdens Østershatte fik det røde Ø-mærke.

Selve dyrkningen af svampene sker på halm, som er forarbejdet med intet andet end vand og svampemycelium. Når halmen ikke længere kan afgive svampe, får en lokal, økologisk landmand gavn af den “brugte” halm, som bliver spredt over landmandens marker med afgrøder. Forarbejdningen af halmen gør den nemlig særdeles velegnet som miljøvenlig gødning.

Dette kan desuden kopieres på din egen svampepose. Når Svampeposen ikke længere producerer østershatte kan du bruge halmen i potteplanter og i haven som udmærket gødning. Skyttegården er meget stolte af at kunne tilbyde en cirkulært produkt og dermed minimere det miljømæssige fodaftryk.

Besøg Skyttegårdens Østershatte på Facebook her og på Instragram her @skyttegaardensoestershatte.